Adresseændring

Opbevaring i viktualierum

Vi har valgt at prioritere ekstra plads til opbevaring i forbindelse med køkkenet i det nye hus. Udover at køkkenet bliver stort, men mange skabe og skuffer, bliver der også bygget et viktualierum i forbindelse med køkkenet hvor vi kan opbevare store køkkenmaskiner, vin, langtidsholdbare fødevarer og lignende.

Det bliver skønt med et ekstra opbevaringsrum så det er muligt at købe stort ind uden at skuffe og skabe bliver overfyldte.

Vi har endnu ikke valgt hvilke reoler eller hylder der skal sættes op i vores viktualierum / depotrum, men det skal være noget som kan tåle en del vægt. Der vil komme til at stå meget mel og konserves som hurtigt kommer til at veje meget.

Det må meget gerne være noget der gør det muligt at hæve den nederst hylde så der er plads til at opbevare en kasse øl og en kasse sodavand under den nederste hylde.

Vi har brugt en del tid på at tænke opbevaring ind i det nye hus. Ikke kun depotrummet ved køkkenet, men også skabsplads på børneværelser, badeværelser, soveværelse og stue.

Det eneste sted hvor vi ikke har fået helt så meget skabsplads til opbevaring som vi gerne ville have haft er bryggerset, hvor en stor del af skabspladsen skal bruges til teknik.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Adresseændring